Eftersøgning

DcH Horsens råder over velkvalificerede hunde, der med deres fine næser kan finde tabte genstande.

DcH har i lokalforeningerne et landsdækkende net af hunde, som kan tilkaldes for at lede efter tabte ting.

Denne service er gratis – også for folk som ikke er medlem af DcH, der skal dog betales kørepenge til hundeføreren.

Har du tabt din pung, nøgler eller noget du nødigt vil miste, kan vore eftersøgningshunde måske hjælpe dig.

Eftersøgning efter håndkikkert d. 17. maj 2009.Eftersøger: Helle Voigt og Gizmo, DcH-Horsens.

Jeg blev søndag middag d. 17. maj ringet op af Thomas Due fra en hundekennel / pension i Gramrode ved Juelsminde.

Thomas havde aftenen før været på jagt og havde tabt sin kikkert.

Han var rimelig sikker på, hvilket område, han havde tabt den i, og på hvornår, han sidst havde kigget i kikkerten. Han var dog ikke sikker på, om det var håndkikkerten eller kikkertsigtet på riflen, han havde brugt sidst. Hvis det var kikkertsigtet, ville det forøge området, der skulle afsøges.

Han anviste os området, hvor han mente, der var størst sandsynlighed for at kikkerten var tabt: Et stykke braklagt mark mellem grusvej og skov. Han mente, at der kun kunne være tale om et 20 meter bredt stykke mellem vejen og skoven, hvilket jo indskrænkede vores søgeområde til overkommeligt.
Forholdene var optimale: Et rimeligt afgrænset og overkommeligt område, en god størrelse genstand og desuden havde vejrguderne beriget os med en god vind.

Jeg satte Gizmo i gang med at søge, og vupti. Under et minut senere sad hun foran mig med en kikkert i munden. Det var en meget glad kikkertejer, der fik sin helt nye kikkert til 5.000 kr. overrakt, og efter lidt hundesnak kørte vi derfra, stolte og en god oplevelse rigere.

Thomas Due skrev følgende til Peder Søndergaard, DcH’s Eftersøgnings-tjeneste.

Min Kikkert blev tabt omkring kl. 21.30 den 16/05 2009, og jeg ledte efter den en ½ times tid uden held.

Her til formiddag var jeg igen ude at lede efter kikkerten et par timer, men igen uden held.

Da familien har hundekennel/pension kendte jeg til DcH og gik ind på DcH’s hjemmeside og fandt telefonnummeret til PS der gav mig 2 muligheder for kontakt til Eftersøgningshundefører. Jeg ringede til Helle Voigt, fra Horsens.

Efter 2 timer kom Helle med Gizmo og efter lidt snak om opgaven anviste jeg et område på ca. 1000 m2. På under et minut have Gizmo fundet kikkerten og kom og afleverede den til Helle.

Det var en fantastisk oplevelse at se hunden arbejde og så hurtigt løse opgaven. En stor tak til Helle og Gizmo.

Ros til DcH for Eftersøgningstjenesten, og det er en billig måde at få sin ny kikkert til 5000 kr. tilbage igen.

Thomas Due – Juelsminde.

Eftersøgning juni 2002

Nogle jægere havde været i Brabrand om fredagen, og én af dem havde tabt sin pung.
Han kontaktede Karen-Marie onsdagen efter, og spurgte, om der var chancer for at finde den. Det mente hun, at der var, så hun trommede tropperne sammen.

Torben med Samson, Lise med Cisco, Søren med Lina og Helle med Gizmo tog af sted.

Pungen var tabt i et skovområde med tæt underskov, men jægeren, der havde tabt pungen, vidste inden for et rimeligt afgrænset område, hvor pungen måtte ligge.

Området blev delt op mellem de 4 hunde, og eftersøgningen blev startet, men hundene var knapt nok kommet ind i feltet, før Samson kom frem med pungen i munden. Det gik næsten alt for hurtigt, for de andre hunde nåede slet ikke at søge, ØV. Han kunne da godt have ladet dem være med, så de også kunne få lov til at arbejde lidt. En glad jæger fik sin pung, og kunne konstatere, at der ikke manglede noget i den.

Efter en hyggesnak over en øl tog gruppen hjem igen. Mon ikke Samson var dagens helt den dag?

Eftersøgning august 2002

En ældre mand havde tabt sit høreapparat under høst. Han vidste ikke, hvor det kunne være, og det var en temmelig stor stubmark, der skulle finkæmmes.

Denne gang var det Karen-Marie med Loppe, Torben med Samson, Rikke med Faikon og Helle med Gizmo, der tog af sted.

Det var meget varmt, men hundene søgte ihærdigt i en time, men uden at der var nogen af dem, der fandt høreapparatet. Det var tabt søndag, og havde ligget til torsdag, så det var nok så som så, hvor meget fært der var tilbage på det, så det var nok en noget nær umulig opgave for hundene at løse, men de gjorde et godt forsøg. Loppe fandt nogle stykker gummirør, så hun fik da lidt ud af det.

Det var en flok meget trætte hunde, der vendte hjem til Horsens med et lille tilskud til den slunkne klubkasse.